Kære alle forældre med helt små børn (ca 2
til 12 mdr)
Vi har den glæde igen at kunne invitere til
BABYSALMESANG I kirken.
Forløbet, som er gratis, foregår i kirken
hver tirsdag kl 10.00 til ca 11.00. Forløbet
varer 10 tirsdage og vi starter den tirsdag
den 23. august.
Husk at medbringe babydyne!. Vi synger
smukke enkle salmer med fagter, laver små
rim, bruger fine farvede tørklæder i
sanselege, ser på engle, oplever
sæbebobler, danser sammen til sang og
musik (i mors/fars favn) og vugger til sidst
til en lille sang.
GODNATHISTORIE
Godnathistorie – det’ så hyggeligt!
Glem kødgryder og ulvetime og flyt familien over i
kirken til dejligt samvær og ”næsten gratis” mad.
Godnathistorien er fuld af musik og fortælling og gøres
levende af fungerende kirkemedarbejder Loulou Elise Holm
hver den første torsdag i måneden på fortælletæppet kl.
17.
Bagefter er der fællesspisning i Den Gamle Skole for 20
kr. for 15 årige og opefter. Børnene spiser gratis.
Godnathistorie er for de mindste børn fra 2-8 (men alle
børn og søskende er velkomne) sammen med deres familier
Vi mødes følgende torsdage:
Godnathistorie er torsdag den 1. september kl. 17,
torsdag den 6. oktober kl. 17, torsdag den 3. november
kl. 17 og torsdag den 1. december kl. 17
Vi ses!
Vi mødes i Kirke Saaby kirke Der vil være sang, dans,
lege der understøtter nærvær og glæde, sæbebobler, musik
og salmesang for nybagte forældre og børn.
TIRSDAGE KL 14.00 I KIRKENS LOKALER ( Den gamle
skole) åbner kirken igen for dejlig undervisning og
samvær med kommende minikonfirmander
Jeg vil glæde mig meget til at se alle de elever fra
3. Klasse der ønsker at komme til en masse dejlige
aktiviter og samvær: Tegning, modellering,
historiefortælling, lidt sang og lidt leg og mest af alt
mange sjove stunder sammen, hvor vi også hygger os med
lidt rart at spise/drikke efter skole.
Minikonfirmand undervisning foregår: Tirsdage fra
14.00 til 15.50 hvor børnene kan hentes senest kl 15.50
eller evt selv gå tilbage i SFO.
Vi laver en hyggelig afslutning efter forløbet hvor
forældre inviteres med til at se hvad vi har lavet
Dato for start er tirsdag den 23. August 2022.
TILMELDING (med navn på barnet) hos Loulou på Facebook
gruppen: LOULOUS MINIKONFIRMANDER Senest tirsdag d. 16.
august Sidste dag med afslutning er tirsdag den 1.
november. Forældre kommer kl 16.00 i DEN GAMLE SKOLE og
vi andre mødes 14.00 som sædvanligt
SÅBYNODERNE
Børnekoret i Kr. Såby er for alle piger og drenge i
2. – 6. klasse. Til kor lærer du at synge sammen med
andre, at forstå noder og bruge dine ører! Vi har det
sjovt og hyggeligt sammen. I løbet af året optræder
koret til forskellige arrangementer som Lucia og
børnegudstjeneste Palmesøndag. Der er korprøve hver
torsdag kl. 14.45 – 16.00 i Den Gamle Skole, Bogøvej 3.
Første korprøve er torsdag den 15. september. Vi starter
med lidt frugt, snacks og saftevand for at få blodsukker
og energi på plads efter en lang skoledag. Til korprøven
synger vi bl. a. kanon, leger sanglege, og vi synger
selvfølgeligt også flerstemmige sange. Er du ny i
koret kan du være med tre gange inden du melder dig ind,
så du lige kan mærke om børnekor er noget for dig. De
tre voksne i koret er Anders, som akkompagnerer på
klaveret, Karin, som er korhjælper og Marie, der leder
koret. Vi glæder os til at se nye som ”gamle” korbørn.
Præstegården: Bogøvej 1, 4060 Kirke
Saaby. tlf 46492117. E-mail
pjs@km.dk
Kirke Saaby kirke: Placeret lige over for
præstegården på Bogøvej - Kisserup kirke: Aggerupvej 13, Kisserup, 4330 Hvalsø