Brug for kirken
Hjertelig tillykke med dit barn. Vi vil meget gerne, så snart
som muligt, modtage en fødselsanmeldelse fra dig. Efter vi har
modtaget jordmoderens anmeldelse skal vi også have din
fødselsanmeldelse for at kunne registrere fødslen i Den
elektroniske kirkebog. Så snart vi har modtaget din anmeldelse
udsteder vi en fødselsattest, der bliver sendt direkte til dig..
Ifølge navneloven skal barnet have navn inden det er 6 måneder
gammel. Det kan enten ske ved dåb eller navngivning. Vælger du
navngivning kan du hente et skema på
www.personregistring.dk
. Skemaet bedes udfyldt og underskrevet og sendt eller afleveret
til præstegården. Vælger du en dåb - tryk på linket for dåb.
Hvornår og hvor skal dit barn døbes
Dåb kan finde sted enten i Kirke Saaby eller Kisserup kirker.
Vi har vore dåb om søndagen og i forbindelse med bryllup. Du kan
i gudstjenestelisten se, hvornår gudstjenesterne ligger. Når du
har fundet en søndag, der passer dig, bedes du kontakte
præstegården for at aftale nærmere med præsten. Præsten vil
booke den ønskede dåbsdato i kalenderen og aftale et møde med
jer, der er forældre til barnet.
Til mødet vil præsten bl.a. spørge om hvem der skal være gudmor
eller gudfar til barnet. Der vil også blive spurgt om faddernes
navne og adresser.
Ønskes barnet døbt ved en anden kirke end Kirke Saaby eller
Kisserup skal præsten ved den pågældende kirke kontaktes
Selve dåbshandlingen
Ved dåbshandlingen deltager dåbsgæsterne naturligvis fra
gudstjenestens begyndelse. Dåbsforældrene går sammen med
gudmor/gudfar og præsten ind i kirken under præludiet.
Præsten overrækker faderen/moderen et dåbslys, som ikke kun skal
brænde ved barnets dåb, men som også kan tændes hvert år på
barnets dåbsdag. Samtidig beder præsten fadderne og de små børn
i kirken om at komme op til døbefonden.
Bedsteforældrene og oldeforældrene er også velkomne! Resten af
menigheden sætter sig.
Når alle er samlet omkring døbefonden, indleder præsten med en
lovprisning af Gud.
Herefter beder præsten en bøn på sine egne og menighedens vegne
til Gud. En sådan bøn kaldes en kollekt. Blandt andet beder han
i denne bøn Gud om at tage imod barnet, som nu skal døbes.
Så følger nogle læsninger fra Det Nye Testamente.
Missionsbefalingen og Jesu ord om børn
Da man altid
rejser sig , når der bliver læst i Bibelen, rejser man sig altså
op nu, når præsten siger: "Således taler vor Herre Jesus
Kristus."
De første ord, der bliver læst, kaldes dåbs og
missionsbefalinger. De handler om en opgave, vi mennesker er
blevet pålagt af Gud. Nemlig at gøre mennesker kristne ved at
døbe dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.
De andre ord handler om Jesus forhold til de små børn. Selv om
børnene er små og magtesløse og slet intet ved om kristendommen,
så tager Jesus dem til sig.
Umidelbart før dåben gør præsten med hånden korsets tegn over
barnets ansigt og bryst. Korsets tegn er et kærlighedssymbol og
fortæller om Guds kærlighed til barnet.
Trosbekendelsen
Præsten spørger om barnets navn og siger derefter: "Forsager du
Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen?" Gudmoderen
eller gudfaderen svarer: "Ja". Tror du på Gud Fader, den
almægtige Himmelens og jordens skaber? Gudmoderen eller
gudfaderen svarer: "Ja." "Tror du på JesusKristus, hans enbårne
Søn, Vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru
Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet,
nedfaret til dødsriget, på tredie dag opstanden fra de døde,
opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges
højre hånd, hvorfra han skal komme og dømme levende og døde?"
Gudmoderen eller gudfaderen svarer "Ja." "Tror du på
Helligånden, en hellig almindelig kirke, de helliges samfund,
syndernes forladelse, kødets opstandelse og et evigt liv?"
Gudmoderen eller gudfaderen svarer: "Ja."
"Vil du døbes på denne tro?" Gudmoderen eller gudfaderen svarer
"Ja."
Herefter hælder præsten tre håndfulde vand over barnets hoved og
siger samtidig: "N.N. Jeg døber dig i Faderens, og Sønnens og
Helligåndens navn. Amen."
Lige efter dåben bedes så en bøn om, at Guds kærlighed altid må
være med den døbte. Denne bøn følges af Fadervor, som alle i
kirken beder med på. Efter denne bøn sætter man sig ned igen,
undtagen forældrene, gudmoderen/gudfaderen og fadderne.
Faddertiltalen
Nu følger faddertiltalen. Ved dåben er barnets forældre og
familie samt faddere tilstede. Deres opgave er at bevidne, at
dåben er foregået på den rette måde. Men de har endnu en
betydningsfuld opgave. Ligesom forældrene nu efter dåben skal
opdrage deres barn i den kristne tro, sådan skal fadderne og
gudmoderen og gudfaderen, hvis der skulle ske forældrene noget,
sørge for at fortælle barnet om den kristne tro. Ja, i det hele
taget stå barnet nær med hjælp og vejledning.
Efter faddertiltalen tager fadderne og forældrene plads.
Forældrene sætter sig på stolene foran døbefonden.
Herefter synges salme 674 v. 2 eller en anden dåbssalme. Når
gudstjenesten er forbi og postludiet (efterspillet på orglet) er
begyndt, går gudmoderen/gudfaderen og forældrene med barnet, som
de første, ud af kirken. Ligesom menigheden rejste sig, da
barnet blev båret ind, rejser de sig igen, når barnet bliver
båret ud.
Men inden det sker har præsten overrakt forældrene en
dåbsattest, en pamflet
med faddernes navne, en dåbslysestage med barnets navn skrevet i
bunden. Har der været nadver til gudstjenesten får barnets
forældre også et friskbagt nadverbrød med hjem.
Praktiske oplysninger:
Ordet fadder betyder: Åndelig medfader.Fadderne skal være døbt
og mindst i konfirrmationsalderen. Der skal være mindst tre og
højst fem.
Ved dåben bliver man medlem af Den Danske Folkekirke og har ret
til at deltage i menighedslivet og til at få udført kirkelige
handlinger, dåb, konfirmation, vielse og begravelse samt til at
benytte sognepræsten som sjælesørger.
Hvis et barn bliver navngivet uden dåb, er der intet, der
udelukker at dåb kan finde sted senere hen.
Vi holder meget af vielser i Kirke Saaby og Kisserup kirker.
Alle, der har bare den mindste tilknytning til sognene kan blive
viet i en af vore kirker.. Tilknytningen kan f.eks. være at man
har boet her, har familie her, kommer ofte i kirken, har gode
venner i et af sognene etc. Vielsen bestilles ved henvendelse
til præsten. For at blive viet skal enten brud eller gom været
medlem af folkekirken. Deudover skal man have udfærdiget en
prøvelsesattest, som man får på sit lokale rådhus. Attesten må
ikke være over 4 måneder gammel. I forbindelse med vielse er
navneændring gratis og navneændringen foretages i det sogn, hvor
man har bopæl.
Selve vielsen
Hvordan sidder man ved brylluppet
Vejledning (ikke til et lykkeligt ægteskab, men) til den
kirkelige handling.
Brudgommen ankommer sammen med sin far eller sin forlover til
kirken mindst 20 minutter før højtideligheden. I kirkens kor er
der placeret fire stole.To stole i højre side. To stole i
venstre side. Brudgommen og dennes far eller forlover sætter sig
på stolene i højre side. Gommen nærmest alteret.
Bruden ankommer til kirken med den person, der skal føre hende
op til brudgommen. Den gamle uvane, med at bruden kommer for
sent til brylluppet, er afskaffet! Præcis på klokkeslettet for
bryluppet åbnes døren ind til kirken, orglet sætter i med et
præludium (forspil), bryllupsgæsterne rejser sig, og bruden
føres ind i kirken. Den person, der fører bruden, har hende på
sin venstre side. Oppe i koret sætter bruden og hendes "fører"
sig på stolene i venstre side. Brud nærmest alter.
Det ville være smukt hvis gommen, når bruden når op til koret,
modtager hende og høfligt hjælper hende på plads. Alle tager
herfter plads. Afvendt ikke orgelmusikkens ophør.
Præsten vender sig om og kommer med en velkomsthilsen. Den
lyder: "Nåde være med jer og fred fra Gud vor Far og Herren
Jesus Kristus". Det er kirkens måde at byde velkommen på.
Herefter vender præsten sig om mod alteret. Nu vil han, på alles
vegne, bede en bøn til Gud for brudeparret. En sådan bøn kaldes
en kollekt (fællesbøn).
Herefter vender præsten sig igen. Nu læser han bryllupsordet,
der er taget fra Bibelen, til brudeparret. Hvergang der læses
fra Bibelen, rejser alle i kirken sig. Også brudeparret.
Efter læsningen følger 1. salme.
Vielsestalen og tilspørgslen
Så kommer vielsestalen. Efter denne tale nikker præsten til
brudeparret, som nu træder frem foran alteret. I samme øjeblik
de gør det, sætter brudens "fører" sig over på gommens plads i
højre side. Brudeparret står nu placeret lige ved siden af
hinanden, men sådan at gommen stadig er i kirkens højre - og
bruden i kirkens venstre side. Herefter kommer tilspørgelsen , der lyder sådan:
"Så spørger jeg dig N.N. (gommens navn): Vil du have N.N.
(brudens navn), som hos dig står, til ægtehustru? - JA. Vil du
elske og ære hende, og leve med hende både i medgang og modgang,
i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som ægtemand
bør leve med sin hustru, indtil døden skiller jer ad - JA.
Ligeså tilspørger jeg dig N.N. (brudens navn) vil du have N.N.
som hos dig står til ægtemand? - JA.
Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og
modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som
en ægtehustru bør leve med sin ægtemand, indtil døden skiller
jer ad? JA. Så giv hinanden højre hånd derpå!"
Efter tilspørgslen kan der udveksles ringe. Efter
ringeudvekslingen siger præsten: "Så giv hinanden højre hånd
derpå." Brudeparret griber hinandens højre hånd, præsten lægger
sin hånd ovenpå, og der følger nogle citater fra Bibelen om
ægteskabet.
Tilsidst beder præsten brudeparret om at knæle, og den kirkelige
velsignelse af ægteskabet finder sted. Når præsten har bedt
Fadervor, rejser brudeparret sig igen. Bruden kan nu, hvis hun
har slør på, løfte det. På dette tidspunkt forventer alle
bryllupsgæsterne, at se gommen kysse sin brud. Brudeparret
sætter sig nu på de to stole i venstre side. Gommen nærmest
alter. I Kirke Saaby og Kisserup er der tradition for at der
klappes, piftes og trampes mens brudeparret kysser hinanden for
at vise, hvor begejstret man er for det indgåede ægteskab.
Vielsens afslutning
2. salme kommer nu.
Efter 2. salme beder præsten endnu engang en kollekt, en
fællesbøn, på alles vegne, for brudeparrets kommende ægteskab.
Derefter vender han sig mod brudeparret og gæsterne og lyser den
aronitiske velsignelse. Da denne også er et direkte citat fra
Biblenen, rejser alle sig op, idet de hører præsten sige:
"Modtag alle Herrens velsignelse".
Efter velsignelsen følger 3. salme.
Når denne salme er klinget ud, går præsten ned og lykønsker
brudeparret. Herefter sætter postludiet (orglets efterspil)
igang, og brudeparret går langsomt ud af kirken, sådan at gommen
har sin brud på sin højre hånd.
- Omstående anvisninger er ikke lovparagraffer. Men kun en kort
gennemgang af, hvordan et bryllup kan forløbe. Spontane
afvigelser og forglemmelser hilses med et smil.
- I tilfælde af barnedåb i forbindelse med bryluppet placeres
dåben efter den 2. salme, og der synges efter dåben et kort
dåbsvers. Salme 674 v. 2 .
- Vil brudeparret selv føre hinanden op, kan det også lade sig
gøre.
- Pyntning af kirken og udgifterne til denne pyntning aftales
med kirkens graver.
- Salmer og orgelmusik aftales med præsten.
Få jeres venner engageret i selve brylluppet
Præsten vil meget gerne have nogle af brudeparrets venner
engageret under brylluppet. Det kan gøres ved at to venner eller
familiemedlemmer læser en kort tekst fra biblen for brudeparret.
Hvis man ikke selv har nogle ideer om, hvad man gerne vil have
læse, har præsten nogle forslag. Snak med ham om det!
Vielser i det fri
Nu er vielser i det fri også en mulighed. Det er op til
sognepræstens vurdering om han ønsker at foretage vielsen der,
hvor brudeparret påtænker den. På en lørdag kan der være mange
vielser og præsten kan ikke nå alle vielser, hvis han skal køre
fra sted til sted. Kontakt sognepræsten!
Pyntning af kirken, riskastning etc
I Kirke Saaby og Kisserup kirker er der mulighed for en lille
buket ved hver stolerække og 2 stk. store buketter.
Ved pyntning kan man vælge mellem 3 modeller
- I pynter selv. Kirken skal være færdig pyntet senest fredag
kl. 15.00
- I bestiller
pynt hos en blomsterhandel og medbringer pynten til kirken.
Hvornår I kan komme med pynten aftales med graverne.
- I aftaler pyntning med kirkens personale, som vil sørge
for at kirken er pyntet efter jeres ønske.
Uanset hvad I vælger skal kirkens personale være
informeret ca. 10 dage før brylluppet på telefonnummer 27 51 20
55
Før, under og efter vielsen vil kirkens personale sørge
for at I får den bedste service.
Vær opmærksom på, at det kun er tilladt at kaste ris udenfor
kirken og at fuglefrø ikke er velkommen på kirkegårdens fliser
og gange.
Rosenblade er smukke, men er kun tilladt at smide på
parkeringspladsen.
Efter vielsen er I velkommen til at låne kirken til at
få taget foto. Dette kan dog kun ske, hvis al ris er børstet af
jer inden I går ind i kirken. Vore fuger i kirkegulvet tåler
ikke ris.
|
|
