Et kirkeår begynder 1. s. i advent.
Adventstiden og Helligtrekongerstidens helligdage beregnes i
forhold til julen, mens fastetidens og påsketidens helligdage
beregnes efter påske.
Julen ligger fast, mens påskedag kan ligge mellem d. 22. marts
og d. 25. april. (Det blev fastslået på kirkemødet i Nikæa i
325, at påsken skulle holdes på den 1. søndag efter den 1.
fuldmåne efter forårsjævndøgn). Derfor kan antallet af søndage
efter helligtrekonger og søndage efter trinitatis variere.
Til kirkeåret og dets hoveddele er knyttet bestemte liturgiske
farver, dvs. farver med en bestemt betydning i gudstjenesten.
• Guld betegner hellighed - kan evt. erstattes med rent gult.
• Hvidt har flere betydninger. Det kan betegne det højeste lys,
fornuften, intellektet, Gud. Hvidt kan også betegne renhed og
uskyld.
• Grønt er den positive, "jordiske" farve med association til
vækst, græs og forår og derfor til indvielse, håb og
forjættelse.
• Violet (rødt og blåt med overvægt af blåt) er en udpræget
åndelig og alvorlig farve, som markerer askese, passion og sorg.
• Rødt virker ophidsende og er forbundet med lidenskaberne, både
de positive og de negative, både kærlighed, passion og
aggressivitet
• Sort udtrykker absolut lysmangel og dermed død, synd, helvede,
sort magi og djævelen. Men sort kan i visse sammenhænge udtrykke
fornemhed og adel.
Det er på denne almene baggrund, kirkeårets liturgiske farver er
blevet til.
Man kan møde dem på præstens messehagel og evt. også på
alterbordets antependium (forhæng).
Farven bebuder helligdagens karakter og anvendes således:
• Hvidt på de store festdage: 1. søndag i advent, i julen og
juletiden, på Maria Bebudelses Dag, i påsken og påsketiden,
Kristi Himmelfarts Dag.
• Grønt: I Hellig Tre Konger tiden og Trinitatistiden.
• Violet: I adventstiden og fastetiden.
• Rødt: I pinsen (ildens farve) og på Sankt Stefans Dag (blodets
farve).
• Sort: Bruges kun Langfredag, evt. også Bededag (ellers
violet).
Læs mere om kirkeåret på wikipedia.....
|
|
