Begravelse/bisættelse

I en svær tid kan det være svært at få overblik over de mange ting man skal sætte sig ind i. Vi har derfor samlet en lille oversigt, som kan være behjælpelig.

Meddelelse til sognepræsten

Et dødsfald skal af de efterladte meddeles til begravelsesmyndigheden (sognepræsten/kirkekontoret) i det sogn, hvor afdøde boede. Blanket hertil udleveres af lægen (hospitalet) eller af begravelsesmyndigheden.

På blanketten skrives også, om afdøde skal begraves eller brændes, og om en præst skal medvirke. Det, der skrives, skal være i overensstemmelse med afdødes ønsker. Var afdøde medlem af folkekirken er udgangspunktet, at en præst medvirker ved begravelsen.

Blanketten afleveres eller sendes til begravelsesmyndigheden (sognepræsten/kirkekontoret) senest to hverdage efter dødsfaldet. Den dødsattest, lægen har udstedt, samt afdødes dåbs- eller navneattest og eventuel vielsesattest vedlægges. Begravelsesmyndigheden hjælper gerne med at udfylde blanketten og at vejlede om begravelsen.

Ved kirkelig begravelse må den, der sørger for begravelsen, træffe aftale med præsten om tidspunktet for og forløbet af begravelseshøjtideligheden.

Begravelsesmyndigheden undersøger, om begravelsen kan gennemføres som ønsket. Kan den det, udsteder begravelsesmyndigheden godkendelsesattest og underretter samtidig skifteretten, folkeregistret og socialforvaltningen om dødsfaldet.

Godkendelsesattesten skal afleveres til kirkegården eller krematoriet, inden begravelsen (jordfæstelsen) eller ligbrændingen kan foretages.

Jordfæstelse eller ligbrænding skal normalt ske senest otte dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet). En urne skal ligesom en kiste sættes i jorden på en kirkegård. Urner kan dog også anbringes i særligt indrettede rum (kolumbarier), som findes ved nogle kirkegårde (dette gælder ikke Hvalsø og Særløse Kirkegårde).

Folkekirkens kirkegårde er de almindelige offentlige begravelsespladser. Også en person, som ikke tilhører folkekirken, har ret til at erhverve gravsted på sognets kirkegård. For ubemidlede personer er der mulighed for støtte fra kommunen.

Henvendelse om erhvervelse af gravsted sker til kirkegårdskontoret. Her fås også oplysninger om taksterne for eventuel vedligeholdelse af gravstedet, taksterne kan også hente her.

Sorg og tab

Når vi har mistet en pårørende, kan der opstå en indre tomhed. Alt det, der før har givet  mening, kan miste sin betydning.

Flere oplever, at det er svært at gå ud og møde andre mennesker. Vi fornemmer, at andre synes, vi må se at komme videre. Det kan også være svært at rumme de gode råd, andre gerne vil give. Vi kan få en fornemmelse af, at de vil have det til at gå over.

Det er vigtigt at forstå, at sorg ikke er noget, der går over. Sorg er en kærlighed, vi ikke længere kan komme af med. Kærlighed og sorg går ikke over. Vi lever med den, vi går igennem den. Sorgen kan forandre sig med tiden og få en anden plads, men vi bærer den fortsat med os.

Er det normalt?

Vi reagerer meget forskelligt på sorg. Nogle bliver forskrækkede over deres egne reaktioner, og spørger, om det er normalt.

Nogle besøger gravstedet hver dag, andre sjældent og nogle aldrig. Nogle har det bedst med, at afdødes ting står urørt meget længe, andre vil med det samme have tingene ryddet væk.

Nogle taler højt med afdøde, eller skriver breve til vedkommende, fordi den døde stadig opleves nærværende. Andre synes ikke, at de kan huske afdøde mere. Nogle drømmer tit, måske hver nat i årevis, levende om den, de har mistet. Andre drømmer aldrig om den afdøde. Det er alt sammen naturlige reaktioner.

Samtale og sorggrupper

Det kan være en støtte at tale med mennesker, som har oplevet det samme som en selv. Det kan være mennesker, vi kender, eller det kan være i en sorggruppe. Som medlem af folkekirken kan du altid opsøge en præst og bede om en samtale om din sorg.

Spørgsmål og svar

Få svar på dine spørgsmål vedr. begravelser og bisættelser.

Hvad er forskellen på en begravelse og en bisættelse?

Ofte bruges ordene begravelse og bisættelse synonymt.  Ved en begravelse forstås en begravelseshandling, hvor kisten nedsænkes i graven og jordpåkastelsesritualet finder sted på kirkegården.  Ved en bisættelse forstås en begravelseshandling, der efterfølges af enten kremering (ligbrænding) eller jordfæstelse.

Hvem er begravelsesmyndigheden?

Det er den kirkebogsførende folkekirkelige sognepræst (Kirkekontoret) på afdødes bopælssted, uanset om afdøde var medlem af folkekirken. Hvis afdøde ikke havde bopæl her i landet er sognepræsten på dødsstedet begravelsesmyndighed. Begravelsesmyndigheden afgør under ubetinget hensyntagen til afdødes dokumenterede eller på anden vis bekræftede ønske om begravelse eller ligbrænding skal finde sted.

Kan man have urnen derhjemme?

Nej. I Danmark sikrer lovgivningen en sømmelig omgang med den afdødes rester, hvorfor asken skal nedsættes på en kirkegård eller på et andet godkendt sted.

Kan man få asken spredt ud over havet?

Ja.  Kirkeministeren kan give tilladelse til, at afdøde personers aske spredes over åbent hav, visse fjorde og bugter.  Tilladelsen forudsætter, at der foreligger et bestemt udtalt ønske herom fra afdøde.  Kirkeministeriet kan kontaktes på telefon 33 92 33 90. Telefontid: mandag-torsdag kl. 9.00-16.00 – fredag kl. 9.00-15.30.

Hvad må man selv gøre i forbindelse med et dødsfald?

At de pårørende tager hånd om de mange praktiske opgaver i forbindelse med et dødsfald er et sundt led i sorgprocessen, ligesom der kan være mange penge at spare.  Der er en tendens til at overlade en række praktiske foranstaltninger til de professionelle hjælpere (bedemænd, præst, sygehus, plejehjem, m.v.). En lang række opgaver, såsom annoncering, pyntning, begravelseskaffe, papirarbejde, transport,  m.v., kan udføres af familien og andre pårørende. Der er vide rammer herfor, så længe det foregår sømmeligt.

Hvilken slags gravsted skal man vælge?

Det er svært at svare på, da der i dag findes mange gravstedstyper, såsom et traditionelt gravsted med sten og plads til beplantning, granitsten med navn  i en græsplæne og de anonymes grav.  Det kan være godt at have gjort sig nogle overvejelser om ens ønsker og drøftet dem med sine nærmeste. Graverne på kirkegården står også til rådighed med råd og vejledning.

Kan ikke-folkekirkemedlemmer blive begravet på kirkegården?

Ja. Kirkegården er åben for alle uanset religiøst ståsted. Nogle kirkegårde har særlige områder for f.eks. muslimer eller jøder, der tager hensyn til deres skikke.

Kan ikke-folkekirkemedlemmer blive begravet fra en kirke?

Var afdøde ikke medlem af folkekirken, vil dette normalt blive fortolket og respekteret som et ønske om, at afdøde ikke ønskede en kirkelig bisættelse / begravelse, dvs. ikke ønsker en præsts medvirken eller, at det foregår fra en kirke.  Præsten er ikke forpligtiget til at begrave ikke-folkekirkemedlemmer. Afgørelsen beror på et skøn, som foretages af den kirkebogsførende præst. Afgørelsen kan ankes til skifteretten.

Hvordan flager man ved et dødsfald og ved en begravelse?

På dødsdagen flages på halv stang. Når man flager på halv stang, skal man sænke flaget, så flagets underkant er ud for flagstangens midte. Når flaget skal tages ned igen, skal det først til tops. På den dag begravelsen / bisættelsen finder sted flages på halv, indtil bisættelsen / jordpåkastelsen har fundet sted. Derefter hejses flaget på hel, hvor det forbliver indtil solnedgang.

Kan man selv bestemme, hvad der sker ved begravelsen / bisættelsen?

Såfremt en præst medvirker, skal folkekirkens jordpåkastelsesritual følges. Ved samtalen med præsten aftales salmevalg, forløb, m.v.

Hvad er jordpåkastelse?

Det er den rituelle handling, som med ord og handling forkynder opstandelsen. Der indledes med den lovprisning, som lyder ved dåb og begravelse. Derefter finder jordpåkastelsen sted, hvor præsten kaster jord på kisten tre gange med ordene: “(N.N.) Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Fra jorden skal du igen opstå”. Herefter følger fadervor og velsignelsen lyses. Ved begravelser foregår jordpåkastelsen ude ved graven, ved bisættelser inde i kirken.

Hvem kan få begravelseshjælp?

Har man ret til dansk sygesikring, har ens pårørende i de fleste tilfælde også ret til begravelseshjælp, når man dør. Det er kommunen, der udbetaler begravelseshjælpen til boet. Hjælpens størrelse afhænger af ens formue.  Hvis børn under 18 år skal begraves, er begravelseshjælpen højst 8.450 kr. (2013). Hvis voksne over 18 år skal begraves, er begravelseshjælpen højst 10.100 kr. (2013). Er den, der skal begraves, født før 1. april 1957, er hjælpen dog altid på mindst 1.050 kr. Ansøgning fås hos bedemand eller kommune. Du kan læse mere på Borger.dk.

Hvornår skal en begravelse eller bisættelse finde sted?

Såvel jordfæstelse som ligbrænding skal normalt ske senest otte dage efter dødsfaldet.

Hvad er mindesamvær?

Efter begravelsen / bisættelsen samles følget til kaffe, frokost eller middag. Mindesamvær kaldes ofte for begravelseskaffe.  I byerne har det ofte en mere privat karakter, mens man på landet inviterer hele følget, som regel ved at præsten annoncerer det.

Hvad er en dødsannonce?

En meddelelse om et dødsfald i dagspressen. Ofte angives tid og sted for begravelsen eller bisættelsen, andre gange står der, at handlingen har fundet sted.

Hvad er en borgerlig begravelse / bisættelse?

En begravelse / bisættelse uden en præsts medvirken. Det kan finde sted fra kapel, hjem, forsamlingshus eller andet egnet sted. Borgerlig begravelse/bisættelse kan ikke finde sted fra en kirke.

Hvor længe varer en bisættelse/begravelse?

Afhængig af salmevalg, talen, m.v. varer en den 30-60 minutter.

Kan man medbringe sin egen præst?

Ja, normalt vil der ikke være noget til hinder herfor. Det skal aftales med sognepræsten.

Kan man synge sange, der ikke står i salmebogen?

Det afhænger af sangens karakter, af organist og af præst. Generelt kan det anbefales at gemme andre sange til bagefter.

Må man lave sangark?

Ja. Laves der sangark, så husk, at salmernes vers skal være fra Den Danske Salmebog. Vær derfor varsom med at downloade fra nettet. Det kan være en god idé at minde gæsterne om at slukke mobilen på sangarket. Sørg for at sangarkene er i kirken, når gæsterne ankommer og, at der er nok til at præst, organist og korsangere kan få et sangark.

Fredningstiden?

Fredningstiden for et kistegravsted er 30 år, for et urnegravsted 10 år

Udarbejdet i samarbejde med Folkekirken.dk