21/05/2026 0 Kommentarer
Indvielse af Tingsted for børn
Indvielse af Tingsted for børn

Indvielse af kunstværket Tingsted for Børn
Søndag den 30. august efter gudstjeneste i Kirke Saaby Kirke, glæder vi os til at indvie Tingsted for Børn af billedhugger Laila Westergaard Tingsted for Børn består af 15 sten der placeret i en cirkel udgør et Tingsted for børn. I centrum af cirklen er placeret 30 chaussesten, hvor der dels er indhugget børneportrætter, og dels er indhugget filosofiske, etiske, demokratiske og humoristiske spørgsmål, der kan få børn til at reflekte og udvikle deres tænkning.
Eksempler kunne være : Kan en sten stille spørgsmål ? Hvor går tiden hen ? Hvad er et menneske ? Hvem ejer jorden ? Er det sjovt at være voksen ?. Værket leder vores tanker tilbage i historien, til de gamle landsbyfællesskaber, hvor Tingstedet som mødested for byens beboere også var stedet hvor fælles og vigtige samtaler og beslutninger foregik.
At etablere et Tingsted for børn lige udenfor kirkeporten, overfor vores skole, centralt i Kirke Saaby, håber vi bliver et stærkt samlingspunkt for både børn og voksne, hvor omgivelserne minder om vores historie og værdier.
Tingsted for børn er som Laila Westergaards øvrige kunst skabt både til beskuelse ogbrug. Tingstedet giver børn og deres voksne mulighed for at sidde på og lege ved stenene og have samtaler om livet, historien, dem selv. Vi kan ikke tidligt nok lære vores børn om den demokratiske samtale, fællesskabets nødvendighed og den fælles historie, der binder os sammen i små og store fællesskaber.
Menighedsrådet serverer et lille glas og vi håber at se mange børn med deres voksne den 30. august.
Kommentarer